Søndag den 9. november spiller HIF mod Aab - og det vil Hvidovrelisten gerne invitere dig med til. Send os en mail på kyo@hvidovre.dk og fortæl, hvor mange I kommer.
- Paletten er et levende hus, hvor mange Hvidovre-borgere mødes om alt fra dans og håndværk til fællesspisning og debat. Med udvidelsen får vi endnu bedre rammer til at understøtte de mange fællesskaber, som gør en forskel for hverdagen og trivslen i Hvidovre, siger Arne Bech, formand for Ældre- og Sundhedsudvalget.
Læs her hvad udvidelsen af Paletten kommer til at indebære.
Her kan du læse lidt om, hvorfor vi har fornyet vores logo - og hvorfor vi ændrer listebogstav. Læs artiklen her , hvor formand Trine Gregersen Steensgaard forklarer forandringerne.
Det nedsatte Støjudvalg har i de forløbne knap fire år arbejdet med løsninger på, hvordan vi kan få nedsat støjen i Hvidovre Kommune. Læs indlægget fra Kristina Young, formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget her
Sådan skriver Gerhard Grubb Waaentz her i et indlæg i Hvidovre Avis.
Her kan du læse mere om det valgforbund, som Hvidovrelisten har tilsluttet sig. Det handler først og fremmest om at undgå stemmespild - og så selvfølgelig en tillidsfuld dialog.
Marianne, Kristina og Elin på pletten for at vifte med plakater - for at markere, at der var 5 måneder til KV25
Folkemødet 2025: Fokus på sundhed, trivsel og fællesskab
Folkemødet i Allinge er et unikt samlingspunkt for demokrati og debat – og 2025 var ingen undtagelse. Overalt summede det af samtaler, holdninger og idéer om alt fra klima til kunstig intelligens. For mit vedkommende var fokus især på sundhed, trivsel og ældreområdet, som også fyldte godt i programmet.
Jeg deltog i en række spændende oplæg og debatter, hvor sundhedsreformen blev diskuteret ud fra både nationale og lokale perspektiver. Det står klart, at vi har brug for et sundhedsvæsen med mere nærhed og sammenhæng – særligt for ældre borgere, der ofte har komplekse behov.
Et af de mest inspirerende eksempler var projektet "Ensomhed på recept" fra Sydhavnen og Vesterbro. Her arbejder man aktivt med at bryde isolation gennem fællesskaber og målrettede aktiviteter – en tilgang, der burde inspirere flere kommuner.
Jeg blev også rørt af et indslag med unge flygtninge, der formidlede deres oplevelser gennem lyrik. De satte ord på livet med midlertidigt ophold i Danmark – en påmindelse om, hvor vigtigt det er at lytte til dem, der sjældent bliver hørt.
Folkemødet har mange facetter, men for mig blev det en stærk bekræftelse af, at forebyggelse, trivsel og værdig ældrepleje bør stå højt på dagsordenen – også lokalt. Jeg tager hjem med nye indsigter og fornyet motivation til mit videre arbejde som kandidat til kommunalvalget.
I den kommende tid, vil vi præsentere vores kandidater til kommunalvalget.
Her er de tre første: Finn Blohm, Pia Mols og Arne Bech. Læs mere om dem i artiklen i Hvidovre Avis
Ældre- og Sundhedsudvalgets formand om socialdemokratisk misforståelse: “Ingen mister al hjælp, fordi de siger nej til en robotstøvsuger”, siger Arne Bech.
Læs artiklen her
Kristina Young genopstiller ikke til kommunalvalget i 2025, men glæder sig til at kunne præsentere gode, stærke kræfter, der stiller op for den langtidsholdbare borgerliste Hvidovrelisten:
“Som medlem af kommunalbestyrelsen for Hvidovrelisten står jeg på skuldrene af en gruppe dejligt engagerede mennesker, der på tværs af partipolitiske holdninger kan finde løsninger på lokale problemer.
Det er et kæmpe privilegie at være en del af en aktiv og levende borgerliste, der er langt mere glade for værdier end ideologier. Så har man svært ved at se sig selv i et ideologisk baseret parti, så er Hvidovrelisten det helt rigtig sted at være. Sådan havde jeg det, da jeg gik ind i det i 2013, og sådan har jeg det fortsat. Der er ikke andre steder, der politisk giver mening for mig at være”, siger Kristina, der naturligvis færdiggør arbejdet frem til periodens udløb. Læs artiklen i Hvidovre Avis, hvor Kristina forklarer sin beslutning.
Her en en god nyhed for beboerne langs Brostykkevej ved Phønixhusene - og alle os, der dagligt kører på vejstykket:
I går aftes besluttede Klima-, Miljø- og Teknikudvalget at godkende en trafiksanering og begrønning af den del af Brostykkevej, der ligger ved Phønixhusene.
Grundejerforeningen og beboere langs vejstykket har i en årrække ønsket sig, at der blev gjort noget ved vejstykket, så vejen ikke bare forskønnes, men også indbyder mindre til hurtig gennemkørsel.
Brostykkevej er en central vej i Hvidovre og med de bevaringsværdige Phønixhuse langs vejstykket giver det god mening, at vi gør lidt ekstra for at gøre vejen pæn - ikke bare for dem, der bor der, men for alle os, der kører igennem hver dag.
Ønsket om trafiksanering af Brostykkevej var et af Hvidovrelistens ønsker til de seneste budgetforhandlinger, så vi er selvfølgelig rigtig glade for, at resten af kommunalbestyrelsen var med på den ide.
Robotstøvsugere er med til at sikre hjælpen til de mest sårbare, skriver Arne Bech og borgmester Anders Wolf. De forklarer her, hvorfor og hvordan robotstøvsugere kan hjælpe borgere:
I dag har der været rejsegilde for Rebæk IFs kommende klubhus.
Dejligt for Rebæk IF og klubbens mange medlemmer, at de omkring august 2025 får nogle gode og tiltrængte faciliteter
Kristina Young og Finn Blohm har forsøgt sig med en selfie i den skarpe forårssol
I dag (18. marts 2025) har vi været på gaden for at markere, at der er præcis otte måneder til kommunalvalget Hyggeligt at mødes med nogle af de andre, der stiller op til KV2025
Mens der kommer og går nye partier, så har Hvidovrelisten nu eksisteret i knap 24 år, og vi har, siden vi kom ind første gang, aldrig haft mindre end 2 mandater i kommunalbestyrelsen. Der er kun et andet parti, der, i samme periode, har gjort det. Hvidovrelisten er med andre ord ikke en døgnflue.
Så selv om det er træls, at vores listebogstav bliver taget fra os nu - og at vi ikke engang er blevet hørt, så lever vi med det
Hvidovrelistens vælgere er jo heldigvis en gruppe bevidste borgere, der sætter sig ind i sagerne og aktivt vælger at støtte en lokal, tværpolitisk borgerliste. Så mon ikke de godt kan finde ud af sætte kryds ved Hvidovrelisten, selv om vi har et andet listebogstav end H til kommunalvalget 2025.
I forhold til vores valgplakater og materiale generelt, så betyder den her situation selvfølgelig også, at vi ikke lige så let som hidtil kan genbruge vores materiale - og det har vi sådan set altid gjort en dyd ud af - altså genbrug. Så det er da noget, vi skal forholde os til.
Men vi tager det med oprejst pande og satser på at få L som listebogstav til kommunalvalget.
God mandag
I går (februar 2025) var Trine og Kristina en tur forbi Svend Aagesens Alle-området for at høre om og se, hvordan et eventuelt byggeri kun 9 meter fra deres skel vil påvirke dem. Vi lytter og står stadig på, at byudvikling i Hvidovre ikke skal forringe den kvalitet, som de nuværende borgere i Hvidovre har ved at bo her. Tak for invitationen
I dag (23. februar 2025) var Trine (formand for Hvidovrelisten) og Kristina (medlem af kommunalbestyrelsen) en tur forbi Solgården, hvor bestyrelsen havde inviteret alle interesserede til fastelavn.
Sikke et dejligt sted - med dyr, bålplads, kæmpe legeplads og så Solhaven, som er en have, hvor børn og medarbejdere kan dyrke gulerødder og alt muligt andet.
På Solgården er der åbnet op for, at ALLE kan bruge legepladsen uden for åbningstid.
Har institutioner lyst til at kigge forbi i almindelig “forretningstid”, så er det også en mulighed, fortalte formanden for forældrebestyrelsen.
I dag har der været byvandring og efterfølgende workshop om, hvordan udviklingen af området syd for Høvedstensvej kan udfolde sig.
Mange borger var mødt op for at bidrage med ideer, input og viden - TAK Ligeså var en del medlemmer af kommunalbestyrelsen mødt op - og de er jo også borgere i byenKristina Young deltog for Hvidovrelisten.
Kunne du ikke deltage i dag, eller har du flere ideer, så fortvivl ikke. Processen fortsætter på deltag Hvidovre:
“Vi arbejder videre med overdækning af motorvejen - for støj er en daglig belastning for mange af vores borgere, og det går ud over deres sundhed og livskvalitet”, siger Kristina Young, der er formand for Klima-, Miljø- og Teknikudvalget. Læs pressemeddelelsen fra Hvidovre Kommune her