Kristina Young genopstiller ikke til KV25
Kristina Young genopstiller ikke til kommunalvalget i 2025, men glæder sig til at kunne præsentere gode, stærke kræfter, der stiller op for den langtidsholdbare borgerliste Hvidovrelisten:
“Som medlem af kommunalbestyrelsen for Hvidovrelisten står jeg på skuldrene af en gruppe dejligt engagerede mennesker, der på tværs af partipolitiske holdninger kan finde løsninger på lokale problemer.
Det er et kæmpe privilegie at være en del af en aktiv og levende borgerliste, der er langt mere glade for værdier end ideologier. Så har man svært ved at se sig selv i et ideologisk baseret parti, så er Hvidovrelisten det helt rigtig sted at være. Sådan havde jeg det, da jeg gik ind i det i 2013, og sådan har jeg det fortsat. Der er ikke andre steder, der politisk giver mening for mig at være”, siger Kristina, der naturligvis færdiggør arbejdet frem til periodens udløb. Læs artiklen i Hvidovre Avis, hvor Kristina forklarer sin beslutning.