Et år til kommunalvalget
I går startede nedtællingen til kommunalvalget den 18. november 2025.
Hvidovrelisten var ikke ude og vinke med plakater eller dele flyers eller bolcher ud , men vi er klar til endnu en runde, hvor vi står som det grønne bindeled, der binder rød og blå blok sammen. Præcis som det har været siden valget i 2021.
Billedet her er af Hvidovrelistens formand Trine Gregersen Steensgaard og de to kommunalbestyrelsesmedlemmer og udvalgsformænd Kristina Young (Klima, Miljø og Teknik) og Arne Bech (Ældre og Sundhed).
Hvidovrelisten har eksisteret siden 2001 og er en tværpolitisk borgerliste. Vil du høre mere om Hvidovrelisten er du velkommen til at kontakte os - enten her eller via vores hjemmeside, hvor vores mailadresser og numre står: www.hvidovrelisten.dk
Her til aften var der i øvrigt borgermøde om en ny lokalplan for området på hjørnet af Gl. Køge Landevej og Cath. Booths Vej. Det var et super godt møde med mange gode spørgsmål og input fra beboerne i området.
Ud over indholdet i selve lokalplanen fik vi også talt om parkeringsproblematikker - og her kunne de mange fremmødte fra både By- og planudvalget og af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget (billede nummer to) heldigvis fortælle, at der med årets budget er indgået en aftale om, at der skal gøres noget ved det. Om det skal være p-licencer, restriktioner eller noget helt andet, der kan gøre noget ved problemet går vi nu i gang med at undersøge.